4. maj-tradition fra 1945 holdt i hævd i Aarestrup Kirke

0

Niels Nørgaard Nielsen skriver om den stemningsfulde tradition i Aarestrup:

I Aarestrup har man siden afslutningen af 2. verdenskrig haft den årlige tradition at højtideligholde årsdagen for befrielsen efter den tyske besættelse 4. maj 1945. Helt præcist hvordan traditionen har udviklet sig gennem årene ved vi ikke, men vi ved hvordan den begyndte, idet byens førstelærer og kirkesanger Th. Johansen i sin dagbog skrev: ”Den aften, der blev fred, hejste vi flagene i byen og samledes cirka 80 mennesker ved genforeningsstenen, hvor vi sang ”Vor Gud han er så fast en borg” og flere fædrelandssange.

Den 5. maj kom 3. og 1. klasse i skole mens kirkeklokken kimede freden ind. Da Niels Jensen var færdig, gik vi med børnene op i kirketårnet, hvorfra vi sang ”Vor Gud han er så fast en borg” og ”Nu takker alle Gud”. Det kunne høres over hele byen, helt op til præstegården og op til Jens M. Jensen, og mælkekusken, der kørte fra mejeriet med mælk, sang med på vejen. Om aftenen samledes over 100 mennesker i Forsamlingshuset, hvor vi sang fædrelandssange og salmer”.

I al almindelighed havde Aare-
strup ikke mærket noget særligt til krigen bortset fra de almindelige fortrædeligheder med varemangel, indskrænkning i trafikken, lejlighedsvis gennemfart af tyske soldater, der købte kager hos bageren og så et udgangsforbud, man i øvrigt ikke tog særlig højtideligt. Dog var der én begivenhed, der gjorde et enormt indtryk på byens borgere. Det var da et britisk bombefly styrtede ned tæt ved byen ude i Torstedlund Skov natten mellem 20. og 21. april 1945, altså kun et par uger før krigens afslutning. Elleve unge soldater mistede livet ved den lejlighed. Deres opgave havde været at opspore og sænke tyske undervandsbåde i Kattegat og Skagerrak på flugt fra Tyskland til Norge.

Ligene af de omkomne blev af tyskerne kort efter nedstyrtningen fjernet, og ingen vidste, hvor de var begravet. En mindesten, kaldet ”Flyverstenen” blev rejst på nedstyrtningsstedet i efteråret 1945.
Der blev gættet på, hvor de om-komne var begravet, men selv om der blev ledt ihærdigt efter dem, blev de ikke fundet. Det var først over to år senere, nemlig 14. juni 1947, at skovarbejder Kristian Kristensen gik i skoven på nedstyrtningsstedet med sin hund ved navn Svendsen, at mysteriet blev løst. Hunden fik færten af noget, begyndte at grave, hvilket gjorde Kristian interesseret, så han stak sin stok ned i jorden på stedet, og kunne på stanken konstatere, at han havde fundet de omkomne, som folk fra Aarestrup fik gravet op i løbet af natten. Dagen efter blev de døde lagt i kister, hentet fra Hobro og Randers. I løbet af kort tid ankom britiske eksperter, som formåede at identificere halvdelen af de omkomne med sikkerhed. 22. juni blev de begravet under deltagelse af 600 mennesker på Aarestrup Kirkegård. Sognepræst Harald Davidsen, der stod for begravelsen, talte ud fra Nordahl Griegs ord ”De gav os det bedste, de døde, de ukendte venner. De gav os en dag til at bruge, rakt med forkullede hænder”.

Mindet om denne begivenhed er siden da koblet på den årlige befrielsesgudstjeneste, idet der efter gudstjenesten lægges krans på de omkomnes grave, der findes vest for kirkens tårn. I år er det pastor emeritus Svend Schultz-Hansen, der lægger kransen, idet han i sit 30 år lange virke som sognepræst i Haverslev og Aarestrup har sørget for at de omkomne, der nu ligger begravet på Aarestrup Kirkegård, bliver æret og mindet i forbindelse med befrielsesgudstjenesten.

Gudstjenesten i den næsten fyldte Aarestrup Kirke indledtes med at sognepræst Kristoffer Garne bar Dannebrog ind i kirken til tonerne af Prins Jørgens March, der var BBC’s kendingsmusik til deres udsendelser til Danmark under krigen, spillet for fuldt udtræk af organist Anette Kjær.

Som tema i sin prædiken tog Kristoffer Garne udgangspunkt i nogle artikler Martin A. Hansen skrev under krigen i de illegale blade, hvori tanken om offer og offervilje er dominerende, fx i citatet: ”Hvornaar gaar det helt op for Folk i By og paa Land, at det kæmpende Danmark kæmper for Danmarks Frihed – og kan ikke lade være. For andre Medborgeres Vedkommende gælder, at de aldrig har faaet fat paa, hvad der ligger gemt af Værdier i Ordet OFFER, dette, at nogle maa dø for at Folket kan leve”. Tankegangen flugter godt med pastor Davidsens tale i 1947: ”De gav os det bedste – rakt med forkullede hænder”.

Efter at gudstjenesten var afsluttet gik alle over til de elleves gravsted, hvor pastor emeritus Svend Schulz-Hansen lagde kransen, pyntet med de britiske farver rødt, blåt og hvidt, ved kaptajn Nicodeme Guilonards gravsten. Afslutningsvis sang man salmen ”Altid frejdig når du går”.
Efter højtideligheden i kirken og på kirkegården var der sammenkomst i Aarestrup Forsamlingshus lige over for kirken. Her blev der serveret kaffe, boller og wienerbrød samt sunget en håndfuld sange fra Højskolesangbogen akkompagneret af organist Anette Kjær.

Del.

Der er lukket for kommentarer.