I sidste uge bragte Vores Avis nyheden om, at Ravnkildearkivet igen i år holder åbent hus. Desværre havde der sneget sig en fejl med i artiklen. Det er således ikke på skolens kontor, men på skolens bibliotek, at arrangementet finder sted. Vi beklager fejlen og håber, at alle interesserede finder vej til arrangementet. Åbent hus på Ravnkildearkivet har været en årligt tilbagevendende begivenhed siden 1992 og er sædvanligvis godt besøgt. Arrangementet byder på lækkert kaffebord, levende musik, spændende udstillinger med bl.a. kunst og husflid samt mulighed for et kig i arkivet. Der er åbent hus søndag den 27. september – og det er altså på Ravnkilde skoles bibliotek, at det foregår. Billedet herover er venligst udlånt af Ravnkildearkivet og viser, hvordan gæsterne i 2013 fik nærstuderet nogle af arkivets gamle billeder. Se flere billeder samt liste over årets udstillere på her.
Foto: Ravnkildearkivet.