Alberte og Victor mest populære i Nordjylland

0

Ida er for første gang nummer et, som det mest populære navn til nyfødte piger. I 2017 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Ida. Det viser navnestatistikken fra Danmarks Statistik, som udkom i fredags. For drengenes vedkommende er det til gengæld den gamle klassiker, William, der er tilbage på førstepladsen.

– Fornavnet Ida har formået at holde sig i top-otte igennem de seneste 15 år, men det er første gang, det indtager førstepladsen, siger Dorthe Larsen, som er ansvarlig for navnestatikken hos Danmarks Statistik.
– Fornavnet William hænger meget standhaftigt fast i førstepladsen hos drengene. Kun en smuttur omkring femtepladsen i 2016 har der været, ellers har William ligget på førstepladsen siden 2010. Det er ret bemærkelsesværdigt, siger Dorthe Larsen.

Ida kun nummer to
i Region Nordjylland
– William kun nummer tre
På trods af Idas placering i top i 2017, ligger navnet kun på førstepladsen i Østjylland. Her i Nordjylland, i Syddjylland og Vestjylland ligger det på 2.-pladsen, men i de øvrige syv landsdele er navnet slet ikke inde på top-5.
– For William ser det helt modsat ud. Her er navnet på 1.-pladsen over det meste af landet, og kun i landsdelene Byen København og Sydjylland er William slet ikke med i top-5, lyder det fra Dorthe Larsen.

”Hit-navnene” i
Nordjylland sammenlignet
med hele Danmark
Herunder bringer vi Top 10 fra den spritnye opgørelse af fornavne blandt nyfødte i Nordjylland 2017. I parentes ses navnet, som på landsplan indtager den pågældende plads på ”hitlisten”:

PIGER:
1. Alberte (Ida)
2. Ida (Emma)
3. Alma (Sofia)
4. Josefine (Ella)
5. Sofia (Freja)
6. Emma (Josefine)
7. Agnes (Alma)
8. Ella (Alberte)
9. Freja (Anna)
10.Lærke (Agnes)

DRENGE:
1. Victor (William)
2. Malthe (Noah)
3. William (Oscar)
4. Lukas (Lucas)
5. Oliver (Carl)
6. Karl (Victor)
7. Magnus (Oliver)
8. Emil (Alfred)
9. Valdemar (Malthe)
10.Noah (Emil)

Del.

Der er lukket for kommentarer.