Arkivernes Dag i Nørager på lørdag d. 3. nov.

0

I november holder lokalarkiverne ”Arkivernes Dag”, og i Nørager holdes det sammen med Hobby-markedet i Kig-Ind i Nørager på lørdag den 3. november. Her er arkivet
åbent for besøg fra midt på formiddagen og seks timer frem, hvor der er mulighed for at søge noget i arkivets righoldige materiale, og der er mulighed for at prøve en søgning i arkiv.dk, som indeholder arkivalier fra alle landets lokalarkiver.
I år er der også mulighed for at få en snak om slægtsforskning, hvor arkiverne kan bidrage med materiale. Mange ting er nu tilgængelig på Internettet, så man kan
komme rigtig langt i forskningen hjemme ved computeren. Der vil være mulighed for en snak om start af slægtsforskning – gerne med udgangspunkt i den besøgendes egen slægt.

Del.

Der er lukket for kommentarer.