BDO’s Indlevelsesdonation 2018 går til Julemærkefonden

0

Det lokale JULEMÆRKE-HJEM i Mariagerfjord Kommune dannede rammen, da rådgivnings- og revisions- virksomheden BDO forleden uddelte sin Indlevelsesdonation 2018 – ialt 153.500 kr. dels indsamlet blandt BDO’s medarbejdere, dels sponsoreret af selve virksomheden.
Begrundelsen er det meget værdifulde arbejde, Julemærkefonden udfører for at hjælpe børn med trivselsproblemer.
– At medarbejderne valgte at give Indlevelsesdonationen 2018 til Julemærkefonden falder særdeles godt i tråd med, at vi hos BDO har et mantra, som vi selv handler efter, ”Indlevelse skaber udvikling”, lyder det fra adm. dir. Stig Holst Hartwig, BDO.

Stor taknemmelighed
Donationen fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO bliver modtaget med stor taknemmelighed hos Julemærkefonden, hvor direktør Søren Ravn fortæller: – Julemærkefondens indtægter fra salg af julemærker via postvæsenet er blevet halveret gennem de seneste 15 år, fordi så få efterhånden sender almindelige julekort og -breve.
– Derfor har vi hårdt brug for andre former for indtægter, så vi fortsat kan hjælpe cirka 1.000 børn årligt gennem et ophold på et af vore fem julemærkehjem.
Kronprinsesse Mary er iøvrigt protektor for Julemærkefonden

Del.

Der er lukket for kommentarer.