BOGANMELDELSE: Oplæg til en spændende forfatteraften i Rotunden

0

I anledning af forfatteraftenen med forfatter Susan Skovborg Roed i Rotunden, Kulturstationen i Skørping, et par timer sidst på eftermiddagen torsdag den 27. september, bringer vi her Hanne Brøgger Hansens anmeldelse af forfatterens seneste bog:
”Aspasia og hendes Tid – Kvinden der bragte
glæde og skønhed
til det gamle Athen”

(…)
Susan Skovborg Roeds seneste bog ”Aspasia og hendes Tid” udkom 30. maj på forlaget Attika.
Bogen er en skildring af forholdene i oldtidens Athen og tegner et meget levende og engageret billede af bogens hovedperson, kvinden Aspasia. Hun var hetære, en betegnelse for en eksklusiv form for prostitution i det antikke Athen. Udover den seksuelle ydelse skulle en hetære også besidde intellektuelle og åndelige evner, hvilket Aspasia i høj grad levede op til. Hun omgikkes Sokrates og førte filosofiske samtaler med ham.

Ifølge forfatteren er det ikke muligt at give en objektiv biografisk skildring af denne farverige kvinde. Susans hensigt med sin skildring af Aspasia er netop også at gå om bag diverse legender og i stedet give en fortolkning af den betydning, Aspasia havde for sin samtid. Hun levede i et papirløst ægteskab med statsmanden Perikles, der indførte demokratiet i Athen. Som bygherre var han bl.a. ophavsmand til Parthenon på Akropolis. Bogen afspejler en imponerende paratviden hos forfatteren, der på en interessant måde supplerer det beskrevne med flere citater fra samtiden, f.eks. fra Platons ”Symposion”. ”Aspasia og hendes tid” er koncentreret og nuanceret læsning med skildring af mange facetter i oldtidens Athen. Meget spændende er præsentationen af det eksisterende kønsrollemønster med tidens yderst negative kvindesyn: ”Xenophon siger, at en hustru kommer til sin mand som et ubeskrevet blad…Hun er vokset op under overvågning ud fra devisen om at se mindst, høre mindst og sige mindst”… (s.82). I lighed med slaverne og de fremmede (metoikerne) havde kvinden ingen adgang til det politiske liv men skulle opholde sig inden for hjemmets fire vægge (i det såkaldte ”gyneikeion”). Dette gjaldt ikke Aspasia, der kunne færdes frit. Susan understreger også kontrasten mellem den frie hetære og den gifte kvinde. Til kredsen om Aspasia og Perikles hørte flere af tidens toneangivende mænd, bl.a. dramatikerne Sofokles og Euripides, billedhuggeren Phidias og filosofferne Anaxagoras og Protagoras. Disse to tænkere repræsenterer en radikal nytænkning, hvor et religiøst livssyn med dyrkelse af de olympiske guder erstattes af et rationelt og videnskabeligt grundlag. Forfatterens belysning af tænkeren Anaxagoras og dennes omtale af begrebet ”nous” ( fornuft/ ånd/ energi) er yderst interessant læsning.

At leve sit liv i overensstemmelse med ”den gyldne middelvej” passede fint ind i det demokratiske ideal. Dette gjaldt også efterlevelsen af begrebet ”areté”= dyd/rettesnor. Også for den gode husmor gjaldt det om at udvise dyd i sin husførelse! ”Nous” har dog kun betydning for den levende og ikke den døde materie: ”Der er ånd i forskellige grader i alt levende. Næstmest ånd er der i Perikles, mest i Anaxagoras selv” (s.42). Dette citat afspejler en humoristisk undertone, hvilket vi ofte har set i Susans forfatterskab.

I ”Aspasia og hendes tid” genkender vi også forfatterens evne til at sætte det beskrevne i perspektiv. Redegørelsen for begrebet ”nous” associerer forfatteren således til prologen i Johs-evangeliet:”Hvor stor er forskellen på at erklære: ”I begyndelsen er logos” og ”I begyndelsen er nous”?(s.44)
”Aspasia og hendes Tid” rummer flere andre eksempler på spændende perspektivering. I relation til omtalen af Platons ”Symposion” inddrager Susan meget spændende den kristne middelaldermystik.

Hos Platon har kvinden Diotima (formentlig identisk med Aspasia) rollen som ”kærlighedens filosof” og belærer Sokrates om emnet Eros. Målet er at opnå indsigt i det guddommelige, hvor man gør brug af en spændende meditationsteknik med en bevægelse fra det sanselige til den åndelige: ”Hvordan skal vi så ikke forestille os det, hvis man kunne opnå at se det skønne klart, rent og ublandet, befriet for det menneskelige kød, farver og alt andet dødeligt pjat- så man kunne se den guddommelige skønhed i dens helt egen form? Tror du det ville være et dårligt liv? Sagde hun” (s.95). At man efter forfatterens opfattelse ser samme tanke i den kristne mystik viser følgende citat. ”Også de kristne mystikere tager udgangspunkt i kroppen, og i virkeligheden er deres meditationer, hvor de ender med at smelte sammen med Gud, ikke så forskellig fra den meditation, Diotima lærer Sokrates.”(s.95).

Udover Platon har filosoffen Xenophon også beskæftiget sig med Aspasia. Hos begge beskrives Aspasia som underviser henholdsvis i husholdning (”oikos”) hos Xenophon og retorik hos Platon.
I relation til Xenophons kvindesyn inddrager SSR. meget spændende Jung, idet begge efter forfatterens vurdering repræsenterer et reaktionært kvindesyn. Fra Jungs ”Tekster og tanker” (1985) følgende citat: ”Det er karakteristisk for kvinden, at hun er i stand til at gøre alt af kærlighed til mennesket. Men de kvinder, der yder noget af betydning for en sag, er store undtagelse, fordi det strider mod deres natur. Kærlighed til sagen er en mandlig forrettighed” (s.86).

Jeg kan i høj grad anbefale Susan Skovborg Roeds ”Aspasia og hendes Tid”. Der er vid, dybde og perspektiv i bogen. I Aspasia ser vi et opgør med tidens traditionelle kvinderolle, og som en understregning af Aspasias betydning omtaler Susan hende som ”et omdrejningspunkt” i det gamle Athen. Skildringen af den græske oldtid ses generelt gennem kvindelige briller, en vinkel der giver læseren en fornyende oplevelse af bogens indhold: ”Denne bog hedder da også ”Aspasia og hendes Tid”, idet jeg forsøger at give den græske oldtid et kvindeligt udtryk” (s.97).

Med en appel til nutidens kvinder synes følgende citat at give stof til eftertanke: ”Af Aspasia kan kvinder lære først og fremmest at være kvindelige-ikke at være bange for at bruge sin erotiske udstråling, og gennem den udfolde både glæde og skønhed” (s.98).

Hanne Brøgger Hansen

Del.

Der er lukket for kommentarer.