Boldrup Folkedansere inviterer alle til en ny sæson

0

De indendørs aktiviteter banker for alvor på, nu da det officielt ifølge kalenderen er blevet efterår.
Boldrup Folkedansere starter efterårssæsonen onsdag den 20. september i Kig-Ind i Nørager.
Danselederen er Dorte Mølgaard, mens musikken er lagt i hænderne på Edith Pedersen og Erling Bisgaard (foto).
Alle tre har været med i en lang årrække, så det er erfarne kræfter, der er klar til at undervise danserne, uanset om de har danset folkedans før eller ej. Medlemmerne glæder sig til sæsonstarten, og de håber at kunne tage imod nye folk, som gerne vil prøve folkedansen. I instruktionen tages der hensyn til begyndere, så man kan rolig møde op uden ”det store kendskab” til folkedans.

Del.

Der er lukket for kommentarer.