Fredag 24. april bliver der lejlighed til et genhør med den jazzede udgave af Daimi, som blev født 1. januar 1944 i København og døbt Daimi Augusta Larsen, men efter sit gennembrud som vinder af en tv-talentkonkurrence i Esbjerg som 17-årig i 1961 med hittet ”Travelling Light” kun kendt som Daimi.
Senere spillede Daimi bl.a. revy sammen med Dirch Passer og Preben Kaas, hun var Lommer-pige og hun sang en række mere ”letbenede” sange.
Det var og er dog jazzen, der står hendes hjerte nærmest, og 24. april kan hun opleves i Stubhuset sammen med Louisiana Jazzband i forårssæsonens sidste koncert musikforeningen Jazz i Støvrings regié.