DcH Støvring klar igen efter ferien

0

Efter et flot fremmøde på ni ud af 13 hundeførere fik både ejere, hvalpe og voksenhunde hos DcH Støvring forleden lov at holde nogle ugers sommerferie, men i næste uge starter samtlige hold igen med opladede batterier.
Sidste aften hos hvalpeholdet før sommerferien bød på en gennemgang af de fleste øvelser, holdet har været igennem i løbet af de 12 gange. Fokus har været på grundtræning, hvor samarbejde, kontakt, belønning og leg har været i højsædet. Der har været mange forskellige racer på hvalpeholdet, alt fra en lille Bomuldshund til en store Sankt Bernhards hund: Alle hunde kan lære noget, og hos DcH Støvring er der plads til alle, med hensyntagen til, at der er stor forskel på de enkelte racers adfærd. Det gør træningen ekstra spændende og udfordrende for både hunde, ejere og trænere.
– Træningen er i høj grad baseret på individuel træning, da de enkelte råd sjældent passer til alle, fortæller Helena Lund Thomsen, som sammen med Helle og Jennifer var trænere på hvalpeholdet. Helena og Helle har været trænere i 18 år og Jennifer i 11 år, og deres mangeårige erfaring med både hunde og deres mennesker er guld værd i klubben.

Del.

Der er lukket for kommentarer.