”Der er grø’ i luften”: Højsæson i IK Frem Sønderup-Suldrup

0

Der er gang i den overalt i Frem, både på og uden for banerne. Blandt andet er der for nylig startet et spinninghold i klubbens nye motionscenter.

Der meldes om god opbakning og intakte udvalg, og nu gælder det så IK Frem’s hovedgeneralforsamling17. marts.

De indendørs sportsgrene er ved at slutte af, mens de udendørs er ved at gå i gang.

Kort fra udvalgene:

Håndbold, har mange bolde i luften.

Sideløbende med afvikling af sæsonens afsluttende kampe står udvalget bag ”Danmarks fedeste Pigefrokost” lørdag 28. marts i Stensbohallen, med Forfest For Mænd på kroen.

Udvalget står også bag anlæggelsen af nye udendørs sandbaner bag hallen til brug for alle boldspil, skolen og hele byen. Udgravningen er påbegyndt og projektet vil være færdig inden sommer.

Fodbold, har holdt sine traditionelle standerhejsninger for senior og ungdom mens de alleryngste og ældste venter til solen står lidt højere på himlen.  Seniorerne har fornylig holdt ”ryste sammen” dag, og det forlyder at opbakningen og humøret er helt i top.

Badminton er med førsteholdet i oprykningsspil til Danmarksserien, mens 2. holdet er tæt på oprykningen til serie 1. De gode resultater overrasker i klubben, da holdene også sidste år var oprykkere.

Gymnastik øver op til gymnastikopvisningen 22. marts. Udvalget er igen intakt, efter et kraftigt ”Nye kræfter til gymnastik” opråb.

Petanq markerer sæsonstarten med møde 10. marts.

Motionscentret er kommet godt i gang i de nye og udvidede lokaler, og har fornylig startet et hold i spinning.

www. IKFrem.dk informerer løbende om klubbens arbejde.


Fakta-box: IK Frem Sønderup-Suldrup

Flerstrenget forening med en hovedbestyrelse og underafdelinger i:  Fodbold, Håndbold, Badminton, Gymnastik, Tennis, Petanque, Motionscentret Vennerne

Klubbens alder: 102 år

Medlemmer: 1.100

Info: www. IK Frem samt diverse facebookgrupper.

Del.

Der er lukket for kommentarer.