Jacob Enevoldsen er netop blevet færdig med sin 2-årige EGU uddannelse hos firmaet Arcon Sunmark i Skørping, specialister i solvarmeanlæg med eksport til det meste af kloden.
Jørn Egsgaard Petersen fra Arcon Sunmark har været meget tilfreds med Jacobs indsats under uddannelsen og har efterfølgende ansat ham i fast job.
EGU uddannelsen er et 2- årigt kompetencegivende uddannelsesforløb. Uddannelsen tilrettelægges så den bedst muligt tilgodeser elevens kvalifikationer og ønsker, samtidig med at den tilpasses virksomhedens behov og forudsætninger.
Uddannelsen tager et praktisk udgangspunkt, hvilket giver eleven en solid praktisk arbejdserfaring, som i Jacobs tilfælde har resulteret i fast arbejde.
FOTO: Jørn Egsgaard Petersen
fra Arcon Sunmark (tv.)
og Jacob Enevoldsen.