Emil og Gert Degn hyldes ved byfestens familieaften

0

Årets store byfest i Haverslev i denne uge har sikret sig endnu et fantastisk indslag: Emil og Gert Degn, som netop hjemvendt fra USA, hvor de har gennemført en cykeltur på ialt ca. 5.000 km tværs over USA, kommer of fortæller, blandt andet med afsløringen af, hvor mange penge cykelturen har givet til det velgørende og livreddende formål. En fantastisk præstation og med det formål at samle ind til ”KnækCancer”.

– Vi ved, at rigtig mange har fulgt Emil og Gerts rejse tværs over den nordamerikanske verdensdel, hvor de startede ud den 20. juli med at dyppe baghjulene i vandet på Vestkysten i Oceanside, fortæller Tove Hjulmann, medarrangør af Haverslev Byfest 2017.
– På ruten var de oppe mod flere udfordringer, blandt andet slanger, hunde, ekstrem varme og udmattende bjergkørsel, hvorefter det hele kulminerede torsdag den 10. august, da de dyppede forhjulene i vandet på østkysten ved Annapolis, Maryland; det var meget fantastisk og rørende at se dette øjeblik, der kunne følges på Facebook.

Heltene hyldes
Nu har byens borgere og andre interesserede så mulighed for at hylde Emil og Gert, da de har takket ja til en invitation fra byfestkomiteen om at blive hyldet for deres flotte initiativ og præstation. Det vil finde sted fredag aften i forbindelse med familieunderholdningen i Pavillonen på Strandvejen.
– Herudover vil Emil og Gert for første gang offentliggøre, hvor meget der er samlet ind til projekt ”KnækCancer” indtil nu. Indsamlingen er imidlertid ikke slut endnu, da det forsat er muligt at give et bidrag indtil den 28. oktober i år, slutter Tove Hjulmann.

FOTO: Opmærksomheden omkring det usædvanlige – og usædvanligt flotte! – initiativ, far/søn Gert/Emil Degn tog, da de besluttede at cykle tværs over USA for at skabe opmærksomhed og samle penge ind til ”Knæk Cancer”,
har været overvældende, som på fotoet til venstre, da de fortalte
om deres forestående projekt i TV2’s Go’Morgen Danmark.

Del.

Der er lukket for kommentarer.