Fantastiske fly på jorden og i luften i både sol og regn

0

Der var ”larm i gaden” i luften over den nordlige del af Rebild Kommune søndag: Flyvevåbnets publikums-top-arrangement Danish Airshow 2018 på Flyvestation Aalborg blev – trods regnen – en fantastisk dag med fly, som nærmest ”væltede publikum bagover” i lyd, formationsflyvning og forskellige imponerende opvisninger. – Blandt andet med helikopter, hvor de toptrænede elitestyrker simulerede redningsaktion ved en gidseltagning.
På området omkring flyvestationen var der udstillet forskellige militærfly og helikoptere, – nogle kunne man komme helt tæt på, fx åben hangar ved det stadig ganske imponerende Herkules transportfly.
Dagen startede i solskin, men hen omkring middag kom der regnvejr, som fortsatte hele eftermiddagen og måske kunne lede tankerne hen på ”vandflyvere”, men dét syntes ikke at gøre oplevelsen mindre, og størstedelen af publikum blev trods regnen og så showet færdigt.
Tekst & foto: HØ

Del.

Der er lukket for kommentarer.