De lyder som ”den ægte vare”, og forstår at banke en fest helt op under taget: Shubidua-kopibandet ”Den Røde Tråd” skal sætte gang i festlighederne til årets julefrokost i Sortebakkehallerne, Nørager, lørdag den 25. november.
Siden 2003 har kopibandet ”Den Røde Tråd” fyret op under festen til utallige byfester, festivaler og firmafester med stor succes, og nu er det altså Nøragers tur, når bandet skal optræde i forbindelse med den årlige julefrokost.
Ikke ”en fest”, men FESTEN!
Dermed satser arrangørerne bag ”byens julefrokost” igen i år på livemusik, ligesom man igen i år har lavet en aftale med den lokalt kendte DJ Peter Kristensen, som skal stå for musikken i pauserne, præcis som aftenens live-orkester med musik, som er elsket af både unge og ældre.Det er musik fra før og musik fra lige nu. Det er musik,
man kan danse til fra start til slut.: – Vi har lagt op til årets fest – altså FESTEN, alle taler om resten af året, siger
Lotte Hougaard Eriksen fra festudvalget.
Foreningerne står bag
Traditionen tro er julefrokosten arrangeret af de lokale idrætsforeninger Nørager IF, Rørbæk IF, Sortebakken HK og Sortebakkens Gymnastikforening, som deler overskuddet fra festen imellem sig. Udover en festlig aften får alle gæster dermed mulighed for at bidrage til ungdomsarbejdet i foreningslivet.
Penge til frivillige ildsjæle
Alle foreningerne drives af frivillige, som brænder for idrætten og er gode til at fremme sammenholdet i lokalområdet.
– Disse folk bruger meget energi på selve idrætten og har brug for at mærke sammenholdet ved at mødes med alle andre til julefrokosten, siger Lotte Hougaard Eriksen.
Maden leveres igen i år af den lokale slagter ”Johnnys Kød”, som serverer traditionel tre retters julemenu med alt, hvad et julehjerte kan begære.