Forårsfest med musikalske fortællinger fra Peter Spillemand

0

Menighedsrådet i Sønderup-Suldrup indbyder alle til forårsfest på Himmerlandshave torsdag d. 26. april.
Underholdningen denne eftermiddag er lagt i hænderne på musiker og troubadour Peter H. Thomsen (Peter-spillemand-Thomsen), som er bosiddende i Hinnerup ved Aarhus, men født og opvokset på et lille gartneri i Sønder Tranders ved Aalborg.
Han vil give os en fantastisk musikalsk oplevelse med titlen ”A tow hende mæ æ mellemste invalidpension” – om kærlighedens veje og vildveje.
En farverig og festlig buket sange, fortællinger, skrøner og digte, der på hver sin måde kredser om temaet
den store kærlighed.
Fra middelalderens dramatiske folkeviser, over Aakjærs smukke kærlighedssange til Lars Lilholts moderne ørehængere belyses kærlighedens veje og vildveje i et humørfyldt causeri.
Undervejs synger vi tekster af eller med Aakjær, Blicher, Lilholt, Madsen, Grip, Afzelius, Cæsar, Four Jacks, Grethe Sønck, Løverne og Tørfisk.
Velkommen til en festlig eftermiddag.

Del.

Der er lukket for kommentarer.