Forvirring: Sådan virker det blå sygesikringskort

0

Mange ved ikke, hvordan det blå sygesikringskort dækker,
– men det er også ”kun” fire år siden, det blev indført….

Der hersker stadig en del misforståelser om det blå EU-sygesikringskorts dækning. Og det kan blive en dyr affære, hvis du bliver syg eller kommer til skade på ferien og ikke er tilstrækkeligt dækket.

Således er over halvdelen af de danskere, der typisk rejser mindst en gang om året, ikke klar over, at det blå kort kun gælder i EU-landene samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Faktisk tror hver tredje fejlagtigt, at kortet dækker i hele Europa, og en ud af fem svarer, at de slet ikke ved, hvordan de er dækket af det blå EU-sygesikringskort på rejser i udlandet.

”Hvis du rejser uden for det blå korts dækningsområde, for eksempel til Tyrkiet, Rusland, USA eller Thailand, har du ikke ret til sundhedsydelser, selvom om det er en del af landets offentlige sygesikring. Det betyder, at du selv skal betale, hvis du får brug for lægehjælp, sygehusbehandling og medicin. Det kan i værste fald løbe op i regninger på flere hundredetusinde kroner, hvis du bliver indlagt og har brug for behandling på hospitalet. Med en privat rejseforsikring vil sådanne udgifter dog være dækket,” forklarer Frederik Sjørslev Søgaard, der er direktør for pris og produktudvikling hos Tryg.

Følgende er
IKKE OMFATTET
af det blå kort, men kan kun erhverves via rejseforsikringen
– Hjemtransport ved sygdom,
tilskadekomst og dødsfald
– Tilkaldelse og sygeled-
sagelse af familie
– Hjemkaldelse
– Erstatningsrejse eller kom-
pensation for ødelagte rejse-
døgn i tilfælde af skade
eller sygdom
– Dækning af egenbetaling for
lægebehandling under rejsen
– Adgang til døgnåben dansk
alarmcentral, du kan kotak-
te, hvis du kommer til skade
eller bliver syg på ferien
– Psykologisk krisehjælp

Hvis du vil have dækning for ovennævnte samt for sygdom og tilskadekomst uden for EU/EØS-landene og Schweiz, skal du tegne en rejseforsikring.

Del.

Der er lukket for kommentarer.