Guldbæk tog kegler med vingård, papegøjer, ørreder og friskole-hygge

0

Det var en glad Jens-Peder Vium, som på vegne af Rebild Turistforening kunne byde velkommen til de knapt 50 deltagere, som søndag den 30. september var mødt op på Erling Buus’ gårdsplads for at opleve Guldbæk. Folk fra hele Rebild Kommune (og lidt til..!) var kommet for at opleve Guldbæk, og mange af dem kendte næppe mere end navnet og anede intet om, hvad byen indeholdt.

Erling Buus, født i Guldbæk, havde i sin egenskab af guide og fortæller lånt et lille højttaleranlæg, som han havde monteret på sin 3-hjulede cykel, så alle kunne høre ham, – dét duede bare!!

Ørred-eksport til Schweitz

Første stop var hos Viggo Jørgensen på Gl. Viborgvej. Viggo bor i sit barndomshjem og fortalte om stedets historie. Han far var startet som vognmand, og i 1950’erne havde han så købt jorden for at bygge et hus og indrette ørreddambrug ved åen: 20 bassiner og fire søer frembragte i en lind strøm masser af regnbueørreder, hvoraf de fleste blev eksporteret til Schweitz, hvor gæsterne på luksushotellerne fik dem anrettet under betegnelsen ”Blaue Forellen”.

Vin og friskbagt brød

Anden del af Viggos fortælling handlede om norditalienske vine af den bedre kaliber, som han importerer under forretningsbetegnelsen ”Vitis Vinifera”, den latinske betegnelse for vinplanten. Viggo serverede smagsprøver på en Chianti Classico, en vin fra Firenze-området. Dertil serverede han friskbagt chiabatta brød med rosmarin og salt og olivenolie på toppen – en ren lækkerbisken.

Papegøjer i Perle-lokaler

Herfra gik det på lette fjed ud til Jess Birnbaums papegøjevoliere, dér hvor Restaurant Perlen lå i gamle dage.
Eigil Houmøller havde været en tur i Lokalhistorisk Arkiv, og kunne fremvise en kopi af åbningstilbuddet, fra dengang Perlen åbnede med levende musik, leveret af blandt andre Klaus og Servants, et af tidens hotteste navne. Desværre fik deltagerne ikke lov at komme indenfor, da papegøjerne havde nyudklækkede unger, som ikke kunne klare støj.

På job i vinmarkerne..!

Videre gik turen til Guldbæk Vingårds vineri på Ærtebjergvej, hvor Lone og Jan Thrysøe stod klar med en fornem modtagelse: Deltagerne fik straks en indbydelse til at komme og medvirke ved vinhøsten, hvorefter vi blev delt op i to hold, hvor Jan tog sig af vineriet og Lone gik i en nærliggende mark med blå druer.
I vineriet fortalte Jan blandt andet, at Guldbæk Vingård to gange i døgnet er i kontakt med deres New Zealandske vinmager, så de er sikre på den korrekte løbende optimering af temperaturen på gæringsprocesserne. Gæringen foregår både på ståltanke og som noget nyt på nye træfade.
På det seneste er Guldbæk Vingård desuden begyndt at fremstille vin på en æblemost, som er sammensat af specifikke æblesorter; på den måde kan man få helt særlige smagsnuancer frem.
I marken fortalte Lone om høsten af druerne, hvordan plukkerne har til opgave at udvælge de helt modne og sødmefyldte druer til plukning. Det medfører, at man må tre gange gennem rækkerne: ”Men sådan er det bare, når man vil lave kvalitetsvine”.

Smugkig til hestene

I mellemtiden var tiden løbet fra deltagerne, som derfor nøjedes med at gå langs vinmarkerne og se træningsbanerne ved Houhedegård Hestecenter, inden aftenens sidste station, Guldbæk Friskole.
Det var vist ret passende for deltagerne at få lidt kaffe og kage, og der var da også dækket op med netop dét, da de ankom til Friskolen. Da alle havde forsynet sig, fortalte Eigild Houmøller om stenen, hvori årstallet for indvielsen af den kgl. privilegerede kro var indhugget.
– Som lokal Guldbækborger oplevede jeg det som rigtig
spændende at høre Viggo Jørgensens fortælling om det forhenværende Dambrug, og dernæst var det dejligt at opleve, at Guldbæk fik besøg af så mange turister på én gang, lød det efter den duidede oplevelse fra Per Rolandsen, som selv bidrog med en fin fortælling fra gamle dage i Guldbæk og omegn.

FOTO: Viggo Jørgensen med det gamle 1950’er-luftfoto af forældrenes dambrug,
som eksporterede ”Blaue Forellen” til Schweitz.

Del.

Der er lukket for kommentarer.