Himmerlands maler frem i efterårslyset – bogreception på lørdag d. 13. oktober

0

Rebildcentret/Thingbæk Kalkminers imponerende efterårsferie-program starter på lørdag den 13. oktober
med etape 2 i fejringen af 140-året for kunstmaleren Mouritz Nørgaards fødsel.

Under etape 1 tidligere på året kunne man opleve Rebildcentrets egen samling af Nørgaard-malerier.
Den nye udstilling åbner under titlen ”Mouritz Nørgaard i privateje”.

Der er tale om ca. 40 malerier, som man normalt ikke kan få at se, fordi de hænger i private hjem.
Rebildcentrets samarbejdspartner, kunstsamleren Sven Erik Østergård har fundet frem til de fine, privatejede malerier og fået lov at låne dem i udstillingsperioden, som slutter med udgangen af oktober.

Nogle af værkerne har Østergård desuden fået lov at fotografere og gengive i portrætbogen ”Mourtiz Nørgaard – Himmerlands maler”, som lanceres ved lørdagens arrangement. Bogen udgives på Forlaget Rebild, ligesom portrætbogen ”Josva – Rold Skovs maler”, som Østergård debuterede med sidste år.

Del.

Der er lukket for kommentarer.