Historisk Motorløb i Gl. Skørping – motorsport og attraktion i ét

0

Lørdag var der gang i den i Gl. Skørping. Der var nok at kigge på for bilentusiaster i alle aldre, da Historisk Motor Sport Danmark afholdt Hill Climb race. Løbet var første afdeling af HMS åbne klubmesterskab 2015. Ruten, der blev konkurreret på, gik ad Bækkedalsvej og havde en længde af 1,5 km. 54 biler med fører var tilmeldt løbet. På nær en enkelt kører, der var udefor et uheld ved broen over Bækkedalsvej, forløb Hill Climb løbet planmæssigt.

Hill Climb er en motorsportsdiciplin for veteranbiler. For at komme i denne kategori skal bilen være mindst 25 år gammel. Hill Climb er en hastighedsprøve på en kuperet vej, som fx Bækkedalsvej i Gl. Skørping. Hver deltager kører ruten igennem tre gange, hvor der tages tid. I hver klasse udpeges den kører med sammenlagt bedste tid som vinder. I Gl. Skørping var der præmier til både 1., 2. og 3. pladsen i hver klasse. Placeringerne blev annonceret ved motorløbets afslutning kl. 17, hvor også præmieoverrækkelsen fandt sted (resultaterne vil blive offentliggjort på HMS’ hjemmeside). På nær et enkelt uheld ved broen over Bækkedalsvej, hvor en enkelt bil var ude for et alvorligt uheld, forløb dagen planmæssigt i forhold til Hill Climb løbet. Løbsarrangørerne kunne oplyse, at det var andet år i træk, at der skete uheld netop ved broen. Deltagerne er ellers forberedte på og bekendte med vejens forløb, da alle deltagere kører flere testløb om formiddagen inden konkurrencen skydes i gang over middag.

Ene høne i kurven

50 mænd og en enkelt kvinde konkurrerede i 4 forskellige klasser. Lise Steffensen fra DMKA var eneste kvindelige deltager. Hun kørte i en Peugeot fra 1986. En af de nyeste biler, der deltog i konkurrencen. Lise Steffensen stillede op i klassen 10 A, dvs. at hendes bil er en ikke-modificeret vogn med en vægt/effekt over 10,0 kg/hk og rally vognbog. Ældste vogn ved Gl. Skørping Hill Climb var en Citroen B11 fra 1939. Den blev ført af Michael Svendsen fra Kjellerup. Michael Svendsen stillede op i klassen 1 A. Denne klasse er for biler med historisk national eller international vognbog, der samtidig er seriefremstillede og ikke-modificerede førkrigsbiler. Hovedparten af de deltagende biler var fra 1960’erne og 1970’erne. Med undtagelse af Michael Svendsens Ciroen var de resterende biler fra 1980’erne. Biler nyere end 1989 havde dog ingen adgang til det historiske motorløb.

Motorløb og attraktion i ét

Græsarealet ved Bækmarksvej 1 tjente som samlingsplads for de mange løbsdeltagere. Når bilerne ikke var ude at konkurrere på ruten, var de opstillet her. Løbsdeltagerne, der repræsenterede stort set alle aldre med kørekort, fik her en hyggelig snak med deres konkurrenter og de mange fremmødte gæster. Det solrige forårsvejr leverede god stemning blandt løbsdeltagerne og de mange fremmødte gæster, som nød synet af de mange, flotte, gamle biler. På pladsen var opstillet et telt med salg af pølser, øl og sodavand. Den slags hører sig til, når der afvikles motorsport. Flere af bilerne var parkeret med motorhjelmen åben, så man også kunne besigtige motoren. Op til hver start var der livlig aktivitet omkring de biler, som snart skulle af sted. De sidste detaljer skulle justeres, så de aldrende biler var helt klar til at yde deres bedste. Først en opvarmningstur via tilkørselsruten, hvorefter bilerne tog plads ved start for enden af Bækkedalsvej ud mod Budderupholmvej.

045044043049048
042047041

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mads Vejnø Lund noterede sig på dagen for den sammenlagt hurtigste tid på de gældende tre gennemkørsler.

Tider/resultater for løbet kan ses via dette link: Resultater for Gl. Skørping Hill Climb

HMS – Historisk Motor Sport

 

DASU – Dansk AutoSports Union

Del.

Der er lukket for kommentarer.