En hjertelig generalforsamling med “lægeordineret” foredragsholder

0

I onsdags holdt Rebild Hjerteforeningen generalforsamling på Rebildhus. Med foredrag af overlæge Keld Sørensen, lækre hjertetapas og en rolig afvikling ved den kompetente ordstyrer Karsten Vestergaard blev det en dejlig oplevelse for alle deltagere, forlyder det.
Overlæge Keld Sørensen, Farsø Sygehus, gennemgik let forståeligt og engageret hjertesygdommene og deres behandling. Mange af tilhørerne kunne nikke genkendende til, når Keld Sørensen fortalte om de forskellige hjerteproblemer og hvordan de blev behandlet.
I en time havde Keld Sørensen hele forsamlingens fulde opmærksomhed. Og han kunne uden tvivl være fortsat endnu en time uden at forsamlingen var faldet fra. Man kunne ønske, at Hjerteforeningen ville invitere Keld Sørensen til en foredragsaften, hvor han og hans budskab var emnet.
Men formanden, Birthe Nielsen, måtte med beklagelse meddele forsamlingen, at det jo var en generalforsamling, de var blevet inviteret til.

Tapas var lige tilpas…
Men inden den alvorlige fortsættelse af aftenen, bød Hjerteforeningen på Rebildhus’ Hjertetapas, små lækre hjertevenlige bidder, som ganske hurtigt fordampede.
Hjerteforeningens generalforsamling hører ikke til den kedelige slags.

Fornøjelig beretning
Formandens beretning, som kan være en dræbende affære, er i Hjerteforeningen udgave bestyrelsens beretning.
Det betyder i dette tilfælde, at et power point show, der viser billeder fra foreningens mange aktiviteter gennem året, underbygges af de forskellige ansvarlige bestyrelsesmedlemmers fortælling. Det en meget fornøjelig måde af få indblik i, hvad vi ikke lige fik tid til at være med til. Der sker meget i den forening.
De bestyrelsesmedlemmer, som var på valg, Carl Hauton, Anette Nørgaard og John Overgaard blev genvalgt ligesom, suppleanterne Finn Birkely og Poul Skriver også blev genvalgt.

FOTO: Overlæge Keld Sørensen måtte gerne have fortalt en hel time ekstra..!

Del.

Der er lukket for kommentarer.