Humørdans for begyn- dere, øvede og viderekommende

0

Gitte Quorning fra Viborg og lokale Ole Nygaard fra Sønderup er sammen med Bente fra Hobro undervisere, når det igen går løs hos Nørager Humørdansere torsdag aften den 28. september.

Det er en lang og fin tradition, der hermed videreføres, da sæson 2017-18 er den 16. i rækken, – med undervisning for både begyndere, øvede og viderekommende, så det er næsten ikke til at finde en undskyldning for ikke at møde op…!

Vild med dans…
– Jeg har selv været med helt tilbage fra 1983, da det var folkedans, der var den fremherskende danseform, og foreningen hed dengang Kgs. Thisted Folkedanserforening, fortæller Ole Nygaard.
– Efterhånden svandt interessen for folkedansen noget ind, og vi var nogle stykker, der blev enige om at starte med ”humørdansen” i stedet for.
– Og da TV2 i sin tid startede den årlige konkurrence ”Vild med Dans”, kom der igen rigtig vind i sejlene med interessen for at danse, så stadig flere er begyndt hos os, med undervisning på alle niveauer i både danse, der bruges til familiefest, halbal og lignende, samt enkelte af de mere ”avancerede” danse for de mere øvede, slutter Ole Nygaard og glæder sig over, at der gennem alle årene har været et helt fantastisk kammeratskab danserne imellem, – og naturligvis godt humør, som navnet fortæller!
Der danses iøvrigt 10 gange i kulturhuset Kig Ind, Nørager, inden juleafslutningen torsdag den 30. november.

Del.

Der er lukket for kommentarer.