HURLUMHEJ i Støvring på Dagplejens Dag i onsdags

0

HURLUMHEJ i støvring fejrede årets udgave af ”Dagplejens Dag” i dagplejer Benediktes have, hvor der var både sol og skygge, så kropstermostaterne hosw de små kunne få lidt hjælp i løbet af de sjove og festlige timer, hvor temaet denne gang var ”NATUR” og blev fejret af dagplejere over hele landet.

Med håndaftryk og navn på alle i gruppen havde HURLUMHEJ lavet sit eget helt specielle festbanner, ophængt i indkørslen, så ingen forældre var i tvivl, da de hentede børnene ved kaffeafslutning.
Børnene havde hver deres paptallerken med dobbeltklæbende tape, og tallerkenerne blev hurtigt udsmykket med diverse natur-ting, børnene fand, og det blev til mange gode indfald om farver, former osv. på de forskellige blomster og blade, grene, sten, tomme sneglehuse og nødder.
Det tomme sneglehus gav anledning til en god snak om, hvor mon sneglen var taget hen…?
Men selvfølgelig, som nogle børn med det samme sagde: ”Den er taget hjem til sin mor”.

Pølser og snobrød lavet på bålet, børnene havde været med til at lave, udgjorde frokosten, og i det hele taget blev det en herlig lærerig dag i naturen for både børn og voksne: Alle trængte til et bad, da dagen var slut..!

Del.

Der er lukket for kommentarer.