Husk det nu: Folkefest i Rebild Bakker onsdag d. 4. juli

0

Det starter med frokost for betalende og interesserede, masser af arrangementer for børn fra sidst på formiddagen, workshop med DGI-verdensholdet over middag, og fra kl. 14 den traditionelle Rebildfest i bakkerne, – stadig den største festligholdelse af USA’s uafhængighedsdag den 4. juli uden for USA. Der loves godt vejr – RIGTIG GODT VEJR! – til begivenheden, hvor præsident Donald Trump IKKE møder frem, så kom roligt og deltag i løjerne, som ud over højtidelig flaghejsning, gong-gong på “The Liberty Bell” og diverse underholdning med Copenhagen Brass Ensemble fra Danmark og The McLain Family Band fra USA OGSÅ omfatter tidsbegrænsede tale-indslag fra USA-korresponten Jesper Steinmetz, innovationsminister Sophie Løhde, direktør for Danmarks innovations-selskab i Silicon Valley, Californien: Søren Juul Jørgensen – samt USA’s stadig forholdsvis nyudnævnte ambassadør i Danmark, Carla Sands.

Del.

Der er lukket for kommentarer.