Indsamlere efterlyses til Alzheimer-støtte

0

”Husk mig” er overskriften for indsamlingen til landssammenslutningen Alzheimerforeningen lørdag den 23. september. Det indsamlede beløb går til forskning og støtte for de næsten 90.000 danskere, som lever med en alvorlig, diagnosticeret demenssygdom. Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom, som er en af de mest frygtede og opslidende sygdomme i Danmark, – netop nu med ekstra fokus, fordi Prins Henrik har fået diagnosen.
– Men vi mangler frivillige indsamlere i Rebild-området, specielt i Støvring, siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, og opfordrer læserne til at melde sig på
www.huskedagen.dk

Del.

Der er lukket for kommentarer.