KÆMPE-ros til Runners.dk for 8 timers Trail Challenge

0

”Om de tre ildsjæle bag Runnersdk.dk har direkte kontakt til vejrguderne ved jeg ikke, men én ting er sikker: Det er dælme god stil at sørge for høj solskin og lækkert sommervejr efter tre dage med konstant regnvejr”.

Sådan skriver løbe-bloggeren Heidi Johansen på hjemmesiden thegreatnessofrunning.dk i begejstring over Runners DK’s første 8 timers Trail Challenge, som foregik i Rold Skov med udgangspunkt ved Comwell Rebild og 175 deltagere fra nær og fjern.
De tre ildsjæle er løbe-ægteparret Janni & Mark Laursen, Støvring, samt Steffen Feldbæk Jensen, Sørup, og de står også bag det snart traditionsrige årlige Klovneløb i Støvring.

Løb, løb, løb..!
8 timers Time Challenge dækker over, at deltagerne på otte timer skal løbe så mange omgange som muligt på en 6,7 kilometer rute, med 218 ”højdemeter” pr. omgang, så det gik ikke bare ligeud, men med masser af op- og nedstigninger undervejs.
Ros, ros og atter ros for arrangementet, ikke mindst ruten og dens perfekter afmærkninger munder ud i en vurdering som ”verdensklasse”: – Janni, Steffen og jeg er meget stolte, lyder det forståeligt nok fra Mark Laursen, stifter af Runners DK…!

Del.

Der er lukket for kommentarer.