Kom med forslag til Rebild Natur- og Miljøpris 2017

0

Kender du nogen, der fortjener et klap på skulderen, fordi de har gjort en ekstra indsats for naturen? Så er det nu du skal indstille dem til at modtage Rebild Natur- og Miljøpris.

Prisen gives til en eller flere privatpersoner, en forening, en organisation, en virksomhed eller en institution,
som har gjort en særlig indsats for at fremme en natur- og miljømæssig bæredygtig udvikling i Rebild Kommune. Det er Rebild Kommunes Grønne Råd der indkalder indstillinger til prismodtagere af årets Natur- og Miljøpris.

Facts om Rebild
Natur- og Miljøpris:

Natur- og Miljøprisen blev indstiftet i 2011, og vindere får ud over et diplom, også 5.000 kroner.

Siden 2011 er prisen blandt andet givet til
– lystfiskerne ved Lindenborg Å for deres arbejde med gydebanker til fiskene
– 9. klasserne på Karensmindeskolen for klima-arbejde og klima-maleri

– Anne Dorthe Sørensen fra Veggerby for hendes arbejde med lokal affaldsindsamling langs kommunens veje.

De nærmere kriterier for at komme i betragtning til prisen kan ses på kommunens hjemmeside under ”Det Grønne Råd”, på adressen:
rebild.dk/nm-pris. Her kan man også se alle tidligere prismodtagere.

Fristen for indstillinger er den 1. oktober, og forslag sendes til Center Natur og Miljø på cnm@rebild.dk

Del.

Der er lukket for kommentarer.