Kom og lær at finde vej med Rold Skov Orienteringsklub, – for hele familien..!

0

Så er det igen blevet tid til at Rold Skov Orienteringsklub inviterer til familieskovtur i forbindelse med Find vej Dagen på Røverknolden, lørdag den 5. maj. Start en times tid efter frokost, – og mulighed for at starte ud den næste times tid.Find Vej Dagen er et gratis motionsarrangement for hele familien. Alle kan være med for der er selvfølgelig baner til både barnevogne, børn og voksne. Rold Skov Orienteringsklub er også i år vært ved dette arrangement, hvor man plejer at lokke flere hundrede deltagere en tur i skoven. 

Der vil være lette Find Vej baner på 2,5 km, 3,5 km og 5 km. Og så er der selvfølgelig en bane de allermindste eller dem, som skal have far eller mor i hånden, inden turen går i skoven. 

Fælles for banerne er, at alle kan være med, og at man kan gå, lunte, løbe eller tage en barnevogn eller en klapvogn med. Det er kort sagt for hele familien.

Til børnene vil der være diplomer, medaljer og frisk frugt når de har gennemført en bane.

Find Vej Dag koordinator Henrik Houmøller fra Rold Skov Orienteringsklub har stået for arrangementet gennem flere år, og han garanterer en rigtig fin dag med gode, sjove og hyggelige naturoplevelser for hele familien. Og så har han forbindelserne i orden, når det gælder om at skaffe godt vejr, for det har endnu aldring regnet til en Find Vej Dag. Også i år forventer han mellem 150-200 deltagere, hvoraf en stor del erfaringsmæssigt bliver så begejstrede for orientering, at de hænger på i klubben og møder op til de efterfølgende tilbud om orientering hhv. en tirsdag og et par lørdage:

Tirsdag den 8. maj. Start ml. 16:30 og 17:30. Mødested. Kr. Østergårdsvej 2, 9530 Støvring

Lørdag den 19. maj. Start ml. 13:00 og 13:30. Mødested P-pladsen i Tveden, overfor Hobrovej 234, 9510 Arden

Lørdag den 26. maj. Start ml. 13:00 og 13:30, P-plads Thingbæk Kalkmine, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping. 

Del.

Der er lukket for kommentarer.