– Kom og lyt eller spil med i Musik-Butikken i Gl. Skørping på søndag

0

Musik-Butikken i Gl. Skørping og Himmerlands Folkemusikskole inviterer alle musikinteresserede til en musikalsk søndag eftermiddag den 14. oktober.

De Musikalsk Åbent Hus-arrangementer, som udspringer fra Musik-Butikken, kommer rundt i området og ud i landet med støtte fra stat, region og kommune. Søndag var der således Musikalsk Åbent Hus i Øster Hornum.
Alle kan være med til at spille, synge, lytte og opleve en mangfoldighed af musik, fx messingblæserensemble, bluesbands, irsk musik og fællessang.
De tre musikere Klaus Pindstrup, Stefan Groot og Klaus Thrane indleder og sammensætter dagen ud fra, hvem der er tilstede, lyttende eller udøvende. De spiller med efter ønske og behov.
Har man noget på hjerte og gerne vil bidrage med et indslag eller to, kan man henvende sig til en af de tre musikere. I det store orkester kan alle med instrument spille med, hvad enten man har spillet en hel masse eller lige er begyndt; – så kom frisk og vær med..!
Ud over folkemusikken fra nær og fjern kan der nydes kaffe, kage, øl og vand.

FOTO: Klaus Pindstrup, Stefan Groot og Klaus Thrane
er garvede folkemusikere, som melder klar
til at spille med og akkompagnere
friske medspillere på søndag.

Del.

Der er lukket for kommentarer.