Kom med i skoven og find livstræer -vær med til at frede gamle træer i Rold Skov

0

Sådan lyder opfordringen fra Naturstyrelsen: I samarbejde med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening vil Naturstyrelsen invitere alle interesserede med ud i den smukke lysegrønne forårsskov, for at mærke Livstræer. – Det sker torsdag aften den 24. maj.

De to samarbejdspartnere vil gerne give alle interesserede yderligere en grund til at komme ud i skoven – nemlig for at være med til at frede gamle veterantræer.
Naturstyrelsen har udviklet en gratis app, som gør det muligt at foretage registreringen med sin smartphone eller tablet: – Vi vil gerne hjælpe alle med at komme i gang med at registrere livstræer, forklarer Skovfoged Erik Dalsgaard, Naturstyrelsen Himmerland og Michael Wulff, DN Rebild, som er guider og turledere torsdag aften.

Grundig registrering
Med appen kan man markere træets placering, tage et foto af træet og indberette oplysninger om træart, træets udseende eller om træet huser arter som fx svampe.
– Vi er kommet rigtig godt i gang, og der er allerede markeret mange flotte livstræer i Rold Skov – men vi kan bruge mange flere og vi vil gerne inspirere flest muligt til også at være med, forklarer turlederne.
Mødested erNaturstyrelsen Himmerland, Mosskovgård, Møldrupvej 26, 9520 Skørping, – og husk lige fornuftigt fodtøj og mobiltelefon/tablet.

Del.

Der er lukket for kommentarer.