Kun få billetter tilbage; – SKYND JER…!

0

Billetsalget har kørt på højtryk til Støvring Håndbolds traditionsrige julefrokost i Støvring Hallen, og der er knald på for at sikre sig en plads, da der sælges efter ”først-til-mølle-princippet”, som tidligere omtalt.

– Der sættes 850 billetter til salg, og vi kan garantere, at der som sædvanligt bliver en fantastisk stemning, når Kandis går på scenen og fyrer den af, fortæller Hans Jørgen Møller fra håndboldklubben, som kan glæde sig over, at der snart er udsolgt til den festlige begivenhed.
Kom i god tid
Inden der kommer gang i danseskoene skal der dog nydes en righoldig julefrokost med kolde og lune retter, og dørene åbnes allerede halvanden time før startskuddet lyder til buffet’en, så der er gode muligheder for at ”varme op” og skærpe appetitten.
– Vi holder 20 års jubilæum med vores populære julefrokost i år, og igen er det Danmarks absolut bedste danseorkester, der skaber stemning på scenen, så det bliver endnu en fantastisk oplevelse for de hurtige, som når at sikre sig en billet, slutter Hans Jørgen Møller fra Støvring Håndbold og understreger, at julefrokosten er åben for alle, uanset medlemskab af klubben eller ej.

Del.

Der er lukket for kommentarer.