Diabetesforeningen Rebild lokalforening inviterer alle interesserede til et spændende foredrag med filosof og idéhistoriker Søren Hauge på Kulturstationen i Skørping onsdag aften den 4. oktober.
Søren Hauge er spirituel underviser, coach og forfatter, og uddannet magister i idéhistorie og filosofi fra Aarhus Universitet. I mere end 35 år har han arbejdet freelance i ind- og udland med spirituel psykologi, livs-coaching og helhedsforståelse, og han er ligeledes forfatter til en lang række bøger.
”Livets rejsekuffert er en
blandet landhandel”
– lær at blive en vinder!
Søren Hauge har udviklet energipsykologien og det er med den overskrift han vil holde foredrag i Diabetesforeningen: Vi bliver alle udfordret med modgang og lidelse. Nogle skaber vi selv og andet synes at komme uden vi har indflydelse på det.
Livets rejsekuffert vil altid være en blandet landhandel, men det er vores tilgang og vores indstilling, der bestemmer om vi bliver ofre eller om vi synes det er det hele værd.
Foredraget er uden tvivl ”det hele værd”, for det koster kun ”en halv hund” at komme ind,
– oven i købet inklusiv godt selskab og alt det, man kan spise fra Diabetesforeningens lækre ta’-selv-bord før mødet med Søren Hauge.