Modne Tvebakker fejrer 5 års ”jubilæum”

0

Forleden var der Grillparty for 10 modne mænd som kalder sig for ”Tvebakkerne”. De har nu 5 års jubilæum som aktive i Motionscenteret ved Støvring Svømmehal, og det blev fejret på behørig vis.
Efter endt træning med sved på panden, får de friske tvebakker som omtalt i en tidligere artikel en kop kaffe med en bid brød til, – og det er IKKE tvebakker!!! Klubben startede for fem år siden med tre deltagere. Desværre er nogle faldet fra, – af naturlige årsager -, men nye er kommet til, og nu er der 11 friske mænd ”i deres bedste alder”, som nyder hinandens sociale og sundhedsfremmende selskab. Og naturligvis skulle de ikke gå glip af et 5 års jubilæum ,som blev fejret på bedste vis, med et grillparty og underholdning, med musik og sang – og på trods af kalenderens melding om ”sommertid” også med tøndeslagning på jubilæums-programet – dog uden kat! – for som de siger, – selv om vi er + 70 år, så er vi da ikke gået i frø endnu, og der er stadig spas og gang i os.

Del.

Der er lukket for kommentarer.