Nordiske befolkninger stærkt uenige om sommertid eller ej

0

Danskerne har tilsyneladende færrest problemer med at få døgnrytmen forstyrret to gange om året. Hver tredje dansker (31%) ønsker at beholde den nuværende ordning.
I Finland, hvor debatten omkring logikken i sommertid blusser op, hver gang uret skal stilles en time frem og tilbage, er der færrest, der foretrækker den nuværende ordning (9%).
Over halvdelen af danskerne (53%) vil dog foretrække at slippe for skiftet mellem sommer- og vintertid, men de er splittede omkring, hvad den nye normaltid så skal være. 29% ønsker kun sommertid, mens 24% kun ønsker vintertid (som før sommertiden blev indført).

Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er baseret på interview med repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet; 1007 i Danmark, 1016 i Sverige, 1013 i Norge og 1006 i Finland i perioden 3. – 10. september 2018.

Del.

Der er lukket for kommentarer.