Nordjyderne er fortsat de flittigste i landet til at bruge håndværkerfradraget

0

Håndværkerfradraget, som blev permanent i år i en smallere og grønnere version, bliver brugt af alle danskerne, men fradraget er allermest populært i Rebild/Mariagerfjord kommuner og det øvrige Nordjylland.
– Gennem hele boligjobordningens levetid har nordjyderne været mest vilde med at bruge håndværkerfradraget, og dermed hamres en solid pæl gennem den myte, der har floreret i den politiske debat om, at det primært er et fradrag for de såkaldt ”rige” nord for København, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Sidste år benyttede 10,8% af de skattepligtige nordjyder håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 9,3 procent. Næstmest populært var fradraget i Syddanmark, hvor 10,2 procent af de skattepligtige benyttede det.
Og lige som i de foregående år var det sidste år borgere i Region Hovedstaden, der relativt brugte fradraget mindst. Her blev det benyttet af otte procent af de skattepligtige.
I 2016 og 2017 havde henholdsvis 78 og 77 procent af håndværkerfradragets brugere en årlig personlig indkomst under 500.000 kr. Og halvdelen tjente i 2017 under 350.000 kr. om året.
– Dermed havde halvdelen af de 437.000 danskere, som brugte ordningen sidste år, en indtægt på 29.000 kr. eller derunder om måneden. Så håndværkerfradraget må siges at være bredt forankret i hele befolkningen, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Del.

Der er lukket for kommentarer.