Nordjysk iværksætter webudvikler for landsdækkende koncept

0

Det bobler både i Rebild og Mariagerfjord Kommuner på den nye portal boblberg.dk, hvor man kan møde andre med samme fritidsinteresse. Hvad de færreste borgere dog ved er, at en lokal iværksætter er en vigtig brik i udviklingen af boblberg.dk.

Daniel Frank fra Hobro spiller en vigtig rolle som webudvikler for den sjællandske virksomhed Boblberg. Virksomheden driver en onlineportal, hvor borgere kan finde ligesindede at dele fritidsinteresser med – uanset, hvad dette måtte være, og på den måde få netværk i deres lokalområde. Daniel Frank har haft hovedansvaret for at gøre boblberg.dk så brugervenlig og nem at navigere rundt i som muligt. Og spørger man folkene bag Boblberg, så har Daniel Franks store fleksibilitet og utrættelige indsats haft en afgørende betydning for, at boblberg.dk i dag er aktiv i syv af landets kommuner – herunder Mariagerfjord og Rebild.

Tilfredse arbejdsgivere

Daniel Frank har haft interesse for computere siden teenageårene. Kombineret med iværksætterånd har det ført til, at den unge nordjyde både driver sin egen lokalradio, producerer speaks til et hav af radio- og tv-produktioner, udvikler hjemmesider og spiller en vigtig rolle som webudvikler for Bobleberg. Det sidste til stor glæde for de sjællandske arbejdsgivere og bobleberg.dk’s mange tusinde bruger. -Med Daniel har vi så godt som 24 timers support og service. Selvom han sidder helt i Nordjylland kunne han lige så godt sidde lidt længere nede af gangen fra hvor vores kontor er her i Hvidovre. Daniel står altid klar til at hjælpe og det har en kæmpe betydning for os, fortæller Rasmus Stæhr, der sammen med sin bror, Nikolaj Stæhr, og deres fætter, Anders Stæhr, står bag Boblberg.

Bobleberg.dk er let

Nordjydens store personlige drive og iværksættervilje, gør ham altså til en meget vigtig brik i det store puslespil, der skal gå op for at Boblberg trives. Og det gør Boblberg. Selv siger den foretagsomme nordjyde, at han ser frem til at arbejde med og videreudvikle på bobleberg.dk mange år endnu. –Bobleberg er oplagt, uanset om man er teknisk anlagt eller ej, siger Daniel Frank om bobleberg.dk.

Del.

Der er lukket for kommentarer.