Ny alternativ bestyrelse

0

Alternativet Rebild havde en god og livlig debat på årets generalforsamling – eller årsmøde, som det alternativt kaldes. Der blev også valgt nye representanter til bestyrelsen: Sara Frederiksen kom i bestyrelsen, og Christian Vestergård og Dorte Reinhold blev 1. og 2. suppleant. Gengangerne blev Lars Bloch, Dan Mortensen, Mette Nørkjær og Susanne Zimmer. Den afgående bestyrelse var særlig glad for at få en repræsentant med fra Nørager.
Der blev debatteret visioner for det kommende arbejde. En livlig diskussion som endte med at bestyrelsen nogle gange i løbet af året vil invitere til lokalpolisk debat i forhold til specifikke emner. Undergrupper vil i en række tilfælde tage stafetten med i et videre arbejde, for eksempel i forhold til at påvirke byrådet.
Desuden lægger bestyrelsen op til, at medlemmerne selv kan danne arbejdsgrupper. Bestyrelsen skal være tovholder i forhold til at sikre, at der arbejdes på grundlag af Alternativets værdier, og bestyrelsen kan eventuelt bevilge et mindre beløb til forskellige aktiviteter.

FOTO: På fotoet ses fra venstre Susanne Zimmer, Dorte Reinhold, Christian Vestergård, Mette Nørkjær, Dan Mortensen, Lars Bloch og Sara Frederiksen.

Del.

Der er lukket for kommentarer.