Ny ledelse hos Arden Lions Club, – som uddeler masser af velgørende beløb

0

har Arden Lions Club fået en ny ledelse, og følgende er valgt dertil: Arne Hovgaard (præsident), Jens Peter Ellefsen (vicepræsident), Kurt Gehrlein (pastpræsident), Ivar Salomonsen (sekretær), Vagn Bach (kasserer), Vagn Gaarde (clubmaster) og Søren Overgaard (tailtwister).

Arden Lions Club består af 24 aktive medlemmer, og alle medlemsmøder foregår i Arden hos Myhlenberg Huse v/Søren Vangsted.

Stort lokalt engagement

Klubben er kendt for sit store lokale engagement, hvor mange gode initiativer og behov er blevet tilgodeset, men en hel del penge bliver også anvendt til velgørende formål både nationalt og internationalt.
I løbet af et lionsår bliver der ved de forskellige aktiviteter tjent ca. 100.000 kr., og det er kendetegnende for alle lionsklubber, at hver en krone, der kommer ind, bliver givet ud igen, idet al administration betales via medlemmernes kontingent.

Har netop bevilget
”terrængående” kørestole

Her ved årets start har Arden Lions Club netop vedtaget at donere et par ”terrængående” kørestole til Plejecenter Myhlenbergparken, et beløb i omegnen af 10.000 kr., så donationerne er allerede godt i gang.
En af de første faste aktiviteter er salget af ”Fjordlotto”, og snart efter er der lions-bingo i Ardenhallen.
Senere bliver der salg af den populære bog ”Barn af Himmerland” og til foråret er der salg af blomsterbuketter.

Del.

Der er lukket for kommentarer.