Ny sæson hos Sortebakken GF

0

Sortebakken Gymnastikforening i Nørager er klar til en ny indendørs-sæson, som er startet her i september.

Igen i år har Sortebakken Gymnastikforening et varieret gymnastikprogram for alle aldre.
Mor, far og barn holdet kan man komme på fra 1½ års alderen, og Sonja Larsen har stadig to hold tirsdag formiddag for de mere voksne gymnaster.
– Midt imellem har vi de store børnehold, som også har dygtige instruktører, der hele tiden holder sig opdateret med de nyeste ting inden for spring/rytme gymnastikken, fortæller Vibeke Bøgh-Kristensen fra Sortebakken GF’s PR-udvalg.
Kalle Andersen starter Floorball op for de friske. Der er lige 1½ time hvor pulsen kan komme i vejret, og alle muskler – selv lattermusklen! – bliver rørt.
– Vores ”Søndagsfræs” fortsætter i den nye sæson med en søndag i hver måned. Dog ikke i december og marts, fortæller Vibeke Bøgh-Kristensen.
Som noget nyt tilbyder Sortebakken GF et yogahold, hvor instruktøren Anette Sevel vil lede holdet gennem sæsonen.
Det er en anderledes motionsform end Step og Styrke, som Pia Nørgaard altid leder med sikker hånd; – en utrolig god form for motion hvis man gerne vil have pulsen op og samtidig gøre noget ud af styrketræning.

Del.

Der er lukket for kommentarer.