Den nye sang ved mindesten-indvielsen, Hollandshus: Som et barn af et barn…..

0

Ved indvielsen i fredags af den nye mindesten for de faldne
lokale frihedskæmpere Poul Ib Gjessing og Harald Hein
– på 75 års-dagen for besættelsestidens første åbne ildkamp
mellem nazi-soldater og danske modstandsfolk (se anden artikel), blev en ny sang,
forfattet af Peter Borup, lærer på Skørping Skole, ”Som et barn af et barn”,
opført første gang. Sangen er en hyldest til det mod og den viljekraft,
som frihedskæmperne udviste under Besættelsen, og som der stadig er brug for,
hvis vi vil bevare frihed, fred og demokrati.

TEKSTEN LYDER:

Som et barn af et barn af et barn af en krig
som et strejf af en tid så uendelig
Elsket og skabt i krop og sjæl
du, livets længsel mod sig selv
Grib om din stav, hvor du end er
på rejse i slægtens pilgrimsfærd.

Må I træde en sti så bred og så lang
til verden forandres i glæde og sang
Giv fordom fri, lad drømme gro
bryd ned en mur, ja gerne to
Og finde fred i jert sekund
på turen om solen rundt og rundt.

Altid frejdig, når du går
Veje, Gud tør kende
Selv om du til målet når
Først ved verdens ende

Aldrig ræd for mørkets magt
Stjernerne vil lyse
Med et Fadervor i pagt
Skal du aldrig gyse

Kæmp for alt, hvad du har kært
dø, om så det gælder
Da er livet er så svært
Døden ikke heller
Som et barn af et barn af et barn af en krig
som et strejf af en tid så uendelig
Må I træde en sti så bred og så lang
til verden forandres i glæde og sang
Og finde fred i jert sekund
på turen om solen –

Rundt og rundt……

Musik: Peter Borup
Tekst: Ernst Chr. Richard og Peter Borup

Om ”Altid frejdig”:
Egentlig er det ikke en salme,
men en væbnersang fra Chr. Richards
syngespil ”Tornerose” (1867).
”Altid frejdig” har været brugt
af danskerne i både freds- og krigstid.

FOTO: Donna og Peter Borup fremfører den nye sang for alle deltagerne ved indvielsen.
Niels Nørgaard Nielsen har venligst lånt os fotoet.

Del.

Der er lukket for kommentarer.