Nyt tøj til unge talenter hos Støvring IF fodbold

0

I onsdags holdt de yngste fra U 8 og yngre – altså spillere under 8 år – i Støvring IF Fodbold en lille event i klubhuset, hvor der blev udleveret nyt spilletøj til spillerne sponsoreret af Jutlander Bank i Støvring.

Støvring IF har indgået sølvsponsoraftale med Jutlander Bank for netop at sætte fokus på de yngste i klubben, og sponsoratet giver mulighed for, at spillerne kan få hver deres eget spilletøj med navn på ryggen.
Paw Winther, afdelingsdirektør Jutlander Bank i Støvring, var under seancen i onsdags på lynvisit i klubben, hvor han selv tidligere har slået sine folder.

Fokus på fremtidens
talenter i klubben
De yngste i en klub som Støvring IF er ofte overset og står sjældent i forreste række, når der skal købes nyt tøj eller bolde, men det forsøger Jutlander Bank og Støvring IF i fællesskab at råde bod på nu.
– Vi vil gerne lokke de små poder ind i klubben så tidligt som muligt, men det kræver hele tiden, at vi gør os attraktive i forhold til andre idrætsgrene, siger Jens Munk Nielsen fra bestyrelsen i SIF Fodbold og fortsætter: – Vi håber, at denne lille event med et spillesæt til alle kan være med til at øge interessen for vores klub, og derved få flere nye spillere til at begynde i klubben.
– Vi mener, det er vigtigt, at børnene allerede i en tidlig alder lærer fællesskabets dyder og får skabt et netværk omkring sig af kammerater med de samme interesser. Holdsport er jo formidabelt til det, og så gør det jo ikke noget, at det er fodbold i vores klub, de vælger….

FOTO: – Vigtigt, at børnene allerede i en tidlig alder lærer fællesskabets dyder, siger Jens Munk Nielsen, bestyrelsesmedlem i Støvring IF (til højre), her sammen med Paw Winther, direktør i Jutlander Bank Støvring.

Del.

Der er lukket for kommentarer.