Øster Hornum IF ”Årets GymDanmarkforening 2018”

0

Øster Hornum IF kan nu føje en helt og aldeles fornem titel til de øvrige hædersbevisninger i pokalskabet: På Danmarks Gymnastik Forbunds (GymDanmark) repræsentantskabsmøde var fire foreninger nomineret til titlen som ”Årets forening 2018”. Det blev Øster Hornum Idrætsforening, der løb med den store ære.
Titlen blev sikret i skarp konkurrence med de tre øvrige nominerede Lyngby-Gentofte Gymnastik, Havdrup GF og Bellinge Gymnasterne.

I Øster Hornum IF er man også igang med et spændende halprojekt kaldet ”Menateket” som blandt andet handler om en forbedring af gymnastik faciliteter, som springcenter og rytmesal.
Jacob Thure Hedegaard Sørensen, gennem mange år træner i klubben, siger: – Med de faciliteter vi har til rådighed er vi nået rigtig langt, men skal vi nå endnu længere – fx op på nationalt niveau for dem som vil, skal vi have nye og bedre faciliteter til gymnasterne.
I tråd med ”Bevæg dig for livet” (samarbejdsprojekt mellem DGI, DIF og GymDanmark) forbedres også forholdene for senior- og breddeidrætten generelt.

Menateket, – STORT!!

Træner i Øster Hornum IF Birgitte Bak-Sørensen siger: – Menateket bliver et træningsforum, hvor netop udvikling og innovationen vil opstå på grund af synergi effekten mellem bredde og talentidrætten. Det princip er en del af grundfundamentet for udviklingen af ØHI gymnastik-forening for ”Sammen kan vi mere”.

Enormt græsrodsarbejde holder på børn og juniorer

Jacob Thure Hedegaard Sørensen siger: – Det er en stor ære og en vigtig milpæl for os at modtage denne kæmpe anderkendelse for det arbejde der udføres i Øster Hornum. – Jeg tilskriver det enorme græsrodsarbejde der har kørt i mange år, at være fundament for den succes vi har fået med fastholdelse af børn og juniorer i foreningen.

Facts om
Øster Hornum IF:

Foreningen gør en positiv forskel i gymnastik Danmark og blev blandt andet valgt fordi foreningen:

• arbejder for at understøtte GymDanmarks vision og målsætninger om at understøtte, udvikle og uddanne og træne gymnastik

• er kendte for at have et godt og udviklende foreningsmiljø

• trænere og instruktører uddannes gennem GymDanmark

• arbejder målrettet med såvel bredde- som konkurrencetilbud til foreningens medlemmer

• har formået at skabe det som vi er særligt opmærksomme på i GymDanmark, nemlig at skabe et træningsrum for gymnaster hvor man kan træne fx tumbling, uanset det er for sjovt eller deltage i konkurrencer

• er med til at løfte visionsaftalen mellem DGI og GymDanmark (Bevæg Dig For Livet Fitness), ved at have fokus på hvilke tiltag der skal til for at aktivere nye voksne

• nysgerrige på, hvordan de kan sætte nabo-foreningerne i spil for at bidrage til et bedre foreningsmiljø i og omkring Øster Hornum

Foreningen modtager ud over den store ære som ’Årets GymDanmark forening’ også en gavecheck på 10.000 kr. til forbundets tøjleverandør og samarbejdspartner CHOPAR.

FOTO: ”Årets GymDanmark forening 2018” er Øster Hornum IF.

Del.

Der er lukket for kommentarer.