På besøg i tre spændende og forskellige haver

0

Mariagerfjord Havekreds er vågnet op efter en varm og tør sommerferie: – Så vi skal i gang med vores næste planlagte arrangement, en kørselv aftentur i Hobro og omegn den 9. august, fortæller Dorthe Leth fra havekredsen.
– Vi skal besøge tre spændende og meget forskellige haver, fortsætter hun: – Vi starter hos Ellen og Mogens Kruse, Præstemarken 3, Sdr Onsild, en stor parcelhushave, udvidet et par gange, så den i dag består af prydhave med bl.a. mange slags fuchsia, et lille hønsehold og en stor køkkenhave. Mogens har lavet et stort system til opsamling af regnvand, som bliver brugt til vanding.
Herefter besøges en lille hyggelig parcelhushave i Hobro, med stor vægt på at lave sine egne planter, og med stor forkærlighed for husløg og stenbedsplanter i haven. Den sidste have er en stor og meget afvekslende kolonihave, som indeholder både køkkenhave, stauder og roser samt mange andre spændende haveelementer. – I et nærliggende lokale sluttes der af med at drikke den medbragte kaffe; havekredsen sørger for kage, og samme sted vil der også være mulighed for at besøge et lille loppemarked, slutter Dorthe Leth, som modtager tilmeldinger senest aftenen før.

Del.

Der er lukket for kommentarer.