PAS PÅ…! Ny havesnegl er meget værre end dræbersbeglen…!

0

PAS PÅ: Der er ankommet en endnu større pestilens til de danske haver end den møgirriterende dræbersnegl, – nemlig DEN PLETTEDE VOLDSNEGL..!
De fleste ved, at iberisk skovsnegl – også kaldet dræbersneglen – er en invasiv art, som skal bekæmpes. Men også plettet voldsnegl figurerer på Miljøstyrelsens liste over invasive arter, og den gør skade i mange danske haver. Her får du Haveselskabets bedste råd om, hvordan du bekæmper den.

Hidtil har haveejere i Himmerland og det øvrige land været vant til at skulle holde dræbersneglene ude af bedene, men nu er det også – eller endnu mere! – nødvendigt at være opmærksom på plettet voldsnegl i haven.

Den spredes og spredes…
– Plettet voldsnegl er ved at være spredt til de fleste egne af landet, men vi skal undgå, at den spredes endnu mere, for det er en invasiv art, der kan gøre stor skade. Jeg så den for første gang i min egen have sidste år, og her gik det især ud over den høje montbretia ’Lucifer’, som dræbersneglene går udenom, siger Inga C. Bach, fagredaktør hos Haveselskabet. – Hun bor i Virum, og det er jo et stykke vej fra Himmerland, men desværre er bæstet (…altså den plettede voldsnegl!) også observeret masser af andre steder på landkortet, – og den breder sig!!!

DERFOR er plettet
voldsnegl et problem..!
Plettet voldsnegl er en spiselig snegl, der blev indført og udsat på Christianshavns Vold for over 100 år siden. Siden er den blevet spredt til det meste af landet. Dels som følge af udsætning, dels som ”blind passager”.
I årevis har plettet voldsnegl levet sit stille liv i Danmark uden at gøre synderlig skade. Men i de seneste år har mange haveejere oplevet, at den har indtaget deres have. Det anbefales at bekæmpe den, for ligesom dræbersneglen foretrækker plettet voldsnegl grønt plantemateriale – ja, nærmest alt det, der gror i køkken- og prydhaver – og så har vi balladen.

SÅDAN bekæmper du dem:
Knus dem, skær dem, skold dem
Det allervigtigste råd, når det handler om at begrænse antallet af voldsnegle, er ifølge Inga C. Bach, at man indsamler dem, før de bliver gamle nok til at lægge æg. Plettet voldsnegl bliver først kønsmoden i sit andet leveår. Voksne voldsnegle kendes på, at huset har 4-5 vindinger og en lidt tilbagebøjet munding.
– Lær de karakteristiske mønstre på sneglehuset at kende, så du kan indsamle de unge voldsnegle uden at fjerne uskadelige sneglearter fra haven, opfordrer hun.
De indsamlede voldsnegle kan aflives ved at skære dem over eller ved at knuse dem. Det skal gøres så grundigt, at de dør omgående. De kan også samles i en spand og overhældes med kogende vand.

Sådan
kan du
genkende
den plettede
voldsnegl:

Plettet voldsnegl har en række karakteristiske kendetegn:
Den er mindre end vinbjergsneglen, men større end fx lundsnegl, som er meget almindelig.

Huset på en voksen voldsnegl er cirka 20-35 mm højt og 25-40 mm bredt.

Huset har som regel karakteristiske brede gulbrune og mørkebrune striber og gule markeringer i form af smalle, uensartede striber på tværs af de brede striber.

Overfladen på sneglehuset føles ujævn.

Huset på helt unge snegle er næsten gennemsigtigt, men det begynder hurtigt at tage farve. Man finder dem ofte i flok oppe i vegetationen, hvor de æder af bladene.

Del.

Der er lukket for kommentarer.