Penge til foreningerne ved salg af skrabelodder til kamp imod type 1-diabetes

0

Nu kan klubkasserne hos foreninger i Mariagerfjord- og Rebild-området blive ekstra polstret til gavn for foreningernes fritidstilbud.
Hver gang der sælges et skrabelod i Diabetesforeningens forårskampagne, tilfalder mindst 11 og helt op til 14 kroner klubkassen.

Hver eneste dag året rundt rammes et barn i Danmark af type 1-diabetes.
Sygdommen rammer tilfældigt og kan hverken helbredes eller forebygges. Med type 1-diabetes, mister kroppen evnen til at producere det livsnødvendige hormon insulin. Sygdommen vender op og ned på tilværelsen – ikke kun for det barn eller det unge menneske, der bliver ramt, men for hele familien.

Noget for noget
– og støtte til de ramte
Ved Diabetesforeningens skrabelodssalg i foråret 2018, som lokale foreninger, sportsklubber og skoleklasser nu kan tilmelde sig, kan foreningerne som nævnt tjene penge til deres fælleskasse, samtidig med at de støtter børn med diabetes.
Hver gang en klub, skole eller forening sælger et af Diabetesforeningens skrabelodder til 30 kroner, går minimum 11 kroner til sælgeren. Det beløb kan øges til 14 kroner per solgt lod, hvis sælgeren bestiller minimum 200 lodder og samtidig får solgt alle de bestilte lodder. Tidligere var sælgerens provision kun 9 kroner.

Del.

Der er lukket for kommentarer.