Rebild bakker op om FN’s Verdensmål for alle

0

Rebild Kommune er med når 48 danske byer går sammen om at slå et slag for FN’s 17 verdensmål. Fra december i år og frem til september 2019 kan alle opleve otte spændende arrangementer under overskriften ”Danmark for Målene” i godt selskab med blandt andre Jesper Theilgaard, Søren Dahl og Jesper Skibby.

De 17 verdensmål er vedtaget af verdens ledere og skal sikre en mere bæredygtig udvikling for Jorden og os der bor på den. I forbindelse med Danmark for Målene, er målene samlet i nogle cg energi. Alle arrangementerne holdes i Støvring på bytorvet.

– Det vedkommer os alle

Borgmester Leon Sebbelin er naturligvis begejstret for at kunne tilbyde kommunens borgere disse arrangementer: – Når verdens ledere vedtager 17 mål for hele verden, kommer det nemt til at lyde noget højtravende og ikke særlig konkret.
– Men verdensmålene er i høj grad noget, der vedrører os alle og noget vi alle skal hjælpe til med at realisere – det kan verdens ledere ikke gøre alene. Ved at præsentere målene i en underholdende ramme for hele familien, håber vi at de fleste af vores borgere bliver op-mærksomme på dem og tager dem til sig i dagligdagen, siger borgmesteren.

Opbakning fra butikkerne

Der er fri adgang til alle otte arrangementer.
Arrangementerne falder alle på en lørdag, og derfor har formanden for Støvring Handel og Erhverv, Lisa Kjær, opfordret alle sine medlemmer til, om nødvendigt, at udvide åbningstiden de pågældende dage.
– Vi er rigtig glade for at disse arrangementer også kommer forbi Støvring og derfor har jeg opfordret alle vores medlemmer til at bakke op om dem. Støvring er måske ikke den største af de 48 byer der er vært for arrangementet, men det er netop vigtigt at FN’s verdensmål når ud i alle hjørner, da det jo er noget der kommer os alle ved. Jeg håber at rigtig mange af kommunens borgere vil finde tid til at deltage i et eller flere af arrangementerne, siger Lisa Kjær

Alle FN’s medlemslande

Alle FN’s medlemslande skal arbejde for at gøre verdensmålene til virkelighed – og det involverer naturligvis også de danske kommuner.
Rebild Kommune har ind-gået et samarbejde med organisationen Global Goals Tour der med deres koncept ’Danmark for Målene’, sætter fokus på verdensmålene gennem arrangementer i 48 danske byer.

Del.

Der er lukket for kommentarer.