Rebild Inner Wheel Klub støtter Hobro Julemærkehjem med donation på 7.000 kr.

0

Britta Juul Jørgensen, Anna Marie Jespersen og Majbritt Bendixen fra Rebild Inner Wheel Klub optrådte forleden i rollen som ”julemænd” ved et besøg på Julemærkehjemmet i Hobr: Med sig i ”sækken” havde de en særdeles velkommen donation på 7000 kr.

– Forstander Lise Claesson fortalte om julemærkehjemmet i Hobro, som ligger smukt i Østerskoven ned til Mariager Fjord, fortæller Majbritt Bendixen, præsident i Rebild Innerwheel Klub.

Fuldt optaget hele året
Lise Claesson fortalte blandt andet, at Julemærkehjemmet har plads til 48 børn i alderen 7-14 år. Et ophold varer 10 uger, og i løbet af de 10 uger lærer børn med trivselsproblemer at leve et liv med sund kost, nærvær, kammeratskab og masser af motion sammen med andre børn, som har lignende udfordringer.
– Året rundt er der fuldt optaget, og der er desværre også børn på venteliste til et ophold, konstaterede Lise Claessen under rundvisningen.

Motion i centrum
Julemærkehjemmet har egen idrætshal, sportsplads og store aktivitetsområder til udendørs motion og leg. Børnene går i skole på hjemmet og de har køkkentjans, men der er også tid til leg og hygge.
Der er tre aldersopdelte afdelinger: Fjorden, Skoven og Fyrkat. Der er rigtig hyggelige fællesrum, som er
indrettet specielt målrettet den aldersgruppe, som opholder sig der.
– Den fælles spisesal er lys
og indbydende at være i.
– Det var en interessant rundvisning, og det var en
stor glæde for Rebild Inner Wheel at kunne overrække doJulemærkehjemmet i Hobro, som i 2019 fylder 80 år, slutter Majbritt Bendixen, præsident Rebild Inner Wheel Klub.

FOTO: Forstander Lise Claesson (t.v.), modtager her
donationen på 7.000 kr. af Majbritt Bendixen,
præsident i Rebild Inner Wheel Klub, samt klubfællerne
Britta Juul Jørgensen og Anna Marie Jespersen

Del.

Der er lukket for kommentarer.