Rebild Jobcenter har Danmarksrekord i brug af dagpenge-praktikværktøj

0

Når man skal lave en opgave, er det en stor fordel at have værktøjet i orden, – og at vide, hvordan man bruger det!
Et friskt eksempel fra Jobcenter Rebild viser, at resultaterne kan være fantastiske: Louise manglede et arbejde. En beskæftigelsesrådgiver i Jobcenter Rebild gjorde hende opmærksom på muligheden for virksomhedspraktik, hvor man selv finder og opsøger arbejdspladsen, uopfordret. Louise skrev en uopfordret ansøgning til PwC og blev kaldt til samtale.
Det har hverken Jobcenter, kandidat eller virksomhed fortrudt, idet Louise netop er blevet fastansat på fuld tid som Consultant.

Uopfordrede ansøgninger viser engagement
PwC faldt for Louises kampgejst og brede arbejds-erfaring.
– For os er det vigtigste, at de rigtige personlige egenskaber er på plads, og at vedkommendes værdier og personlighed matcher. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere kan analysere kundens behov og levere det rigtige produkt til rette tid, siger Marianne Fogh Jørgensen – partner i PwC .
Louise Rostbøll Hald Pedersen kendte en smule til PwC i forvejen, via et familiemedlem, som arbejder på stedet.
Louise tog mod til sig og sendte en uopfordret ansøgning, som hun fulgte op telefonisk. Hun er i dag fastansat. Det var der flere gode grunde til, hvis man spørger hendes nye chef:

– Louise udviste initiativ og mod ved at søge uopfordret, og det er en kvalitet PwC sætter højt. I øvrigt har Louise vist os, i den korte periode hun har været i praktik, at hun passer ind i medarbejdergruppen, og hun evner at sætte sig ind i fagområdet. Det faglige kan folk lære hen ad vejen, og vores virksomhed er i konstant udvikling. Det tog os ikke lang tid at beslutte, at vi gerne ville beholde Louise efter de fire ugers praktik, fortæller senior manager i PwC, Mette Krog.

Louise er ingen undtagelse
Ifølge Anne Berg, Funktionsleder i Jobcenter Rebild, er Louise ikke en enlig svale.
– Faktisk er Rebild det jobcenter i Danmark, der anvender praktikværktøjet allermest for dagpengemod-

tagere. Vores tilgang er at inspirere ledige til at bruge redskabet strategisk i deres jobsøgning – den tilgang som Louise også har brugt. Med den rette brug kan ledige opnå læring, netværk og dermed optimere deres jobmuligheder. Det er vores håb, at endnu flere i fremtiden vil gøre strategisk brug af virksomhedspraktik , da det kan give god læring og øge jobmulighederne betragteligt.

Kom og hør om mulighe-
derne i virksomhedspraktik
Ifølge Anne Berg er alle ledige på dagpenge i Jobcenter Rebild velkomne til at rette henvendelse til hende, hvis de vil høre mere om virksomhedspraktik eller på anden måde ønsker støtte og vejledning i jobsøgningen.

Del.

Der er lukket for kommentarer.