Rebild-konservative udpeger sine to første æresmedlemmer

0

Vagn Gaarde fra Skørping og Bent Aalestrup fra Støvring er nu de to første æresmedlemmer af den lokale konservative vælgerforening, udpeget og hædret på generalforsamlingen i Det konservative Folkeparti Rebild forleden.

Formand Karen Eriksen overrakte æresbeviserne og takkede for stort engagement, arbejdsindsats og trofast støtte til parti og vælgerforening. Vagn Gaarde og Bent Aalestrup har repræsenteret Det Konservative Folkeparti i hhv. Skørping og Støvring byråd i hhv. 20 og 12 år. Derudover har de været bestyrelsesmedlemmer og var med på tætteste hold ved sammenlægningen, da de tre tidligere kommuner Skørping, Støvring og Nørager blev til Rebild. De har været medlem af partiet i over 50 år og er den dag i dag aktive i vælgerforeningen på forskellig vis, hvilket er en stor glæde for Det Konservative Folkeparti i Rebild.
– Det er yderst velfortjent, at netop de to vigtige konservative personligheder blev æresmedlemmer, lyder det fra lokalformand Karen Eriksen.
– Stort Tillykke til Vagn Gaarde og Bent Aalestrup, TAK for jeres engagement og arbejdsindsats til stor glæde for demokratiet, både lokalt, regionalt og nationalt.

FOTO: På billedet ses Vagn Gaarde, formand Karen Eriksen og Bent Aalestrup.

Del.

Der er lukket for kommentarer.