Rebild og Mariagerfjord fælles om erhvervskonference

0

Sidste års succes med en tværkommunal erhverv- og iværksætterkonference under golfturneringen ”Made in Denmark” gentages på fredag den 25. august på Himmerland Golf & Spa Resort i Gatten, Vesthimmerland Kommune.
Det er således igen Rebild og Mariagerfjord kommuner, som laver ”grænseoverskridende virksomhed” med konference og netværksmøde for iværksættere i de tre kommuner.

Netværks-guruen og bestsellerforfatteren Simone Lemming Andersen vil på iværksætterkonferencen gøre deltagerne klogere på, hvordan de strukturerer deres netværk bedst muligt.
– Iværksætterkonferencen fokuserer på relevante og spændende indlæg, hvor deltagerne kommer til at gå derfra med konkrete input, men samtidig netværk med andre iværksættere – alt sammen noget de kan bruge i dagligdagen, fortæller Simon Brøndum Jensen, Erhvervskonsulent Business Rebild.
Jannie Ilum Gade, foredragsholder og direktør ved Kundemagneterne, vil gøre deltagerne klogere på, hvordan de opbygger stærke kunderelationer og får et bedre salg.

Arrangementet er et samarbejde mellem Business Rebild, Mariagerfjord Erhvervsråd, Erhverv Væksthimmerland og Væksthus Nordjylland.

Kom helt tæt
på golfturneringen
Iværksætterkonferencen bliver gennemført i VIP-teltet, som har udsigt over hul 18, og deltagerne vil derfor komme helt tæt på golfturneringen.
For eksempel vil tidligere golfspiller Thomas Nielsen fortælle deltagerne om arbejdet med golfturneringen.
– Efterfølgende vil der også være lejlighed til at få en guidet rundtur på golfbanen og opleve den specielle stemning på et så stort golfarrangement, fortæller Simon Brøndum Jensen.
Som en ekstra bonus modtager de deltagende iværksættere iøvrigt en gratis udgave af Simone Lemming Andersens bestseller ’The Networking Book’.

Del.

Der er lukket for kommentarer.