Suverænt bedst i området Jylland-Fyn og tredje-bedst på landsplan. Rebild Kommune præsterer i en ny undersøgelse tredjepladsen blandt Danmarks 98 kommuner tredjeplads, når det handler om at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked. Det glæder formanden for byrådets arbejdsmarkedsudvalg, Allan Busk, Den Sociale Fællesliste.
Rebildd Kommune placerer sig helt i toppen af kun 10 danske kommuner, som foreløbig lever op til regeringens ambitiøse målsætning om, at hver anden flygtning er i arbejde.
Den lokale integrationspolitik i Rebild Kommune er dermed tilsyneladende godt i gang med at virke i praksis.
55% flygtninge i arbejde
På landsplan er andelen af flygtninge i arbejde nu på 36% i gennemsnit blandt de 98 kommuner.
I Rebild Kommune er hele 55% af de modtagne flygtninge nu i arbejde.
Formand for Arbejdsmarkedudvalget i Rebild Kommune, Allan Busk, glæder sig som nævnt naturligvis
over de gode takter:
– Rebild Kommune løser effektivt to presserende
arbejdsmarkedudfordringer – at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet og samtidig sikre arbejdsgiverne den efterspurgte arbejdskraft.
Win-win hele vejen rundt
– De opnåede resultater i Rebild Kommune er vel, hvad man populært sagt kalder for en win-win-situation, fortsætter Allan Busk og slutter:
– Vores næste udfordring er at få flygtningene endnu hurtigere i gang på arbejdsmarkedet. Selv om tallene ser gode ud, skal vi ikke være blinde for mulighederne for at gøre det endnu bedre. – Det arbejde glæder jeg mig, som formand for arbejdsmarkedsudvalget, til at tage fat på.
FOTO: Udvalgsformand Allan Busk,
Arbejdsmarkedsudvalget,
glæder sig over den flotte pla-
cering til Rebild Kommune.